Glædelig jul allesammen

I ønskes en glædelig jul, håber alle får deres ønsker opfyldt i 2016 <3 

Tusind tak fordi du følger min blog, mit liv og mine tanker. 

Jeg glæder mig rigtig meget til at fortælle mere i det nye år, som bliver udfordrerne, spændende, sjov, hård kort sagt et år jeg slet ikke kan vente på at komme i gang med :-) 

Dette billede beskriver meget godt min mand i denne fertilitetsverden. 

Det er er fælles projekt og min mand giver mig den største støtte og opbagning, hvilket jeg er ham dybt taknemmelig for. 

Glædelig jul 

/Venterstadigpaastorken 

 

1. Scanning i dag :)

Så er vi igang igen :-) Efter knap 2 års pause, hvor vi har tænkt på mange andre ting men hele tiden haft det i hovedet. Vi har haft brug for en pause, både for økonomiens skyld men også for min krops skyld. Vi har i de sidste par år, fået betalt noget gæld af og jeg har dyrket noget motion det sidste års tid :) 

I dag har vi så været ved IVF-syd til en scanning, alt var fint og jeg starter op på nedregulering  den 1/1-16. Jeg har denne gang valgt tage et stik hver morgen i stedet for næsespray 3 gange om dagen :) Hvilket passer mig rigtig godt, da jeg så ikke skal tænke på det mens jeg er på arbejde :) 

Synes virkelig at det er så hyggeligt ved IVF-syd og det er overhovedet ikke sygehus agtig, hvilket passer mig rigtig godt :-) 

/Venterstadigpaastorken 

Kroppen, livsstil og vægten.

Hej igen. 

Da vi jo skal starte op på projekt baby her i denne søde juletid, kan det jo være svært at leve sundt og holde vægten. Men jeg aftalte med mig selv at jeg max måtte "forkæle" mig selv med 2 ting om dagen fx. I går blev det til et stykke kage ( var til fødselsdag) og et stykke lakrids. Det har fungeret for mig i hele december. De fleste af dagene har jeg slet ikke haft løst til noget overhovedet. Men alligevel var jeg en smule nervøs da jeg gik på vægten i går morges. Da jeg simpelhen ikke har haft tid til at dyrke noget motion de sidste 14 dage. Men vægten sagde stadig de 58kg. Fertilitetsklinikken anbefalede at jeg ikke tabte mig eller tog på, da vi var til samtale i september, dengang vejede jeg også 58 kg. :) Man må godt være lidt stolt af sin krop når den endelig samarbejder lidt :-) 

Men de væreste juledage venter jo stadig forude. Jeg glæder mig til dem og vil forsat tænke over hvad jeg giver min krop, selvom det er jul.

Glædelig 4. Søndag i advent allesammen.

/venterstadigpaastorken 

Nu er kommer det tæt på :)

Jeg har lige rykket mig op i Danmark gruppe 5, for at få tilskudet til medicinen.  Fik et helt sug i maven, fyldt med spænding, lykke, drømme og bekymring. Prøver at sige til mig selv at det er nu at vi skal være forældre for denne gang skal vi gå hele vejen. Nu må det være vores tur, men ens nerver kommer også på arbejde, for man kan jo ikke undgå at blive lidt nervøs.

Men vi går begge og snakker om at nu er det sidste jul som "bare" os 2. Det er sidste nytårsaften uden barn osv. Selvom den med julen er lidt en kliché, for det har vi sagt i mange år, men denne gang kommer det altså til at passe :-) 

I denne verden er der så mange tanker der farer rundt i hovedet, man læser på nettet, man tænker hvad kan jeg gøre for at chancen bliver større, hvad oplever andre i samme situation. Men det bedste ved alle de grupper på nettet og på Facebook, er alle de andre søde piger som står i samme situation. Har specielt mødt en som virkelig er god at skrive med, vi skriver om alt. Lige fra hverdagen til behandlingerne eller om vores tanker og frustrationer. Det sætter jeg virkelig pris på, hun er også med til at hjælpe mig igennem det hele, for jeg kan jo se at jeg ikke er den eneste der tænker og reagere som jeg gør. Tak :-) 

Men den allerstørste støtte jeg kan få er fra min søde mand. Lige meget hvor umulig jeg er så støtter han mig, jeg ved hvor jeg kan søge trøst. Selv når jeg er proppet med hormoner og er helt ved siden af mig selv, så står han klar med et kram, på trods af at det er ham jeg lige overfaldte :) Jeg kan ikke finde en som er bedre til at passe på mig, give mig kærlighed eller bare lytte på mig (og det kan virkelig være et hårdt arbejde). Så er sikker på at han bliver den bedste og kærligste far. 

Nyd hinanden og tag i mod alt det i får igen <3

/Venterstadigpaastorken

Når man føler sig så snydt

Har en gang i mit liv været så heldig at stå med en positiv graviditetstest.

Jeg fløj afsted på den lyserøde. 

Det første jeg udbrød var: Skat vi skal sgu have en baby. 

Vi valgte at fortælle det med det samme til vores nærmeste familie, påtrods af at der var 3 dage til blodprøven. Alle omkring os blev så glade på vores vegne,  vi fik mange tilykke, knus og kram. :) 

Blodprøven var også fin med Hcg på knap 400, hvor jeg var 4+2. Det var sommer og jeg skulle til ud scanning i min sommerferie. Vi var allerede i gang med at snakke om navne og hvad vi skulle ud og shoppe :-) 

Men, men, men så kom dagen hvor vi skulle til scanning. 

Jeg kom op på brixen og holdte min mand i hånden, vi havde hjemmefra snakket om, om der var en eller 2 små babyer derinde :) 

Men der var 0, ikke noget hjerte der slog, kun et foster der var gået tabt i uge 5/6. 

Så vi kunne kun se nogle foster rester og ellers ingenting. Jeg brød sammen -vi brød sammen. Hele vores verden ramlede, vi følte os så snydt, ked af det, uretfærdig behandlet. 

Jeg kan stadig drømme mig tilbage til da jeg var gravid, elskede at vågne 5 gange om natten for at tisse, min begyndende morgen kvalme og min træthed. Andre ville nok hade det! Men jeg savner det og glæder mig så meget til at det sker igen :) 

/Venterstadigpaastorken