Scanningen er vel overstået, alt så fint ud.
Vi blev dog sendt hjem 1747,- fattigere. Men det gør ikke noget når det er på medicin, sidste gang vi var dernede kom vi af med 1250,- hvor af de 750,- var til en fin lille gul seddel som sad i foruden på bilen, da der åbentbart kun var 2 timers gratis parkering på nabo parkeringspladsen. :-(
Det nye medicin er helt nyt for mig, jeg har tidligere fået gonal F og en enkel gang menopur, men denne gang skal jeg have puregon.
De kan alle 3 det samme, nemlig få æggebasserne til at vokse. Når æggeblærene er ca. 20mm. er de klar til at komme ud.
Jeg har de andre gange på lang behandling dannet imellem 12 og 16 æg, men nu er jeg blevet 5 år ældre, så forventingerne er ikke så høje. Jeg krydser fingre for 8-10 stykker :)
De siger nemlig helst over 8 for at der er nok at dyrke videre til blastocyst. (5 dages dyrkning efter ægudtagning.)
Jeg var også så heldig at få taget endnu en blodprøve i dag, på trods af at de var taget ved min egen læge. Jeg troede nemlig at de var sendt til Horsens sygehus når vi bor i Region Midtjylland. Men de var åbentbart sendt til Vejle som jo er i Region Syddanmark. Så vi blev enige om at tage en ny for hepatitis og hiv. (Hvilket også var med i prisen, men vil da gerne slippe for blodprøven ;p)
I morgen tidlig skal jeg fortsat tage Suprafact dog kun 0,3 i stedet for 0,5.
Jeg skal også tage Puregon dosis 225, det fortsætter jeg med til og med fredag hvor jeg skal scannes igen :)
Go' weekend
/Venterstadigpaastorken