fredag den 30. oktober 2015

Vi går i gang igen til

Januar. 

Vi har valgt at købe 3 forsøg i det private. Vi har besluttet at melde os til når jeg får menstruation i December og da det bliver IVF-D med lang protokol, så skal jeg starte op på nedreguleringen til Januar. 
Vi er meget spændte og fulde af optimisme :) 
Vi tror på at det er det der skal til og forhåbentlig kun 1 enkelt forsøg. 

Denne gang skal vi for første gang prøve at de dyrker æggene videre til en blastocyt. Det er ret spændende, i korte træk går der ud på at de dyrker den videre til 5 dag og derfor har ægget udviklet sig til et embryon. 

En blastocyt består af ca. 100 celler og et væskefyldt hulrum. Derved kan man udvælge det bedste æg i et senere stadie. 

Chancen for at blive gravid på en blastocyt er noget højere end når man får lagt et æg op på 2 eller 3. dagen. 

Vi har aldrig prøvet at få dyrket nogle af vores æg længere end til på 3. Dagen. Der har de højest været 8 cellede. 

Men min værest frygt at at der ikke er nogen æg til oplægning og vi derfor har brugt et forsøg uden overhoved at nå ret langt. 

/Venterstadigpaastorken 

onsdag den 28. oktober 2015

Når folk omkring en får børn

Det er en svær overskrift.

Man føler sig som verdens ondeste menneske når man har så svært ved at give sig selv lov til at være glade på andres vegne. 

Man ser gravide maver og barnevogne over alt, det giver et sug i maven hver gang. Man drømmer at der var en selv der gik med den barnevogn, at det var en selv der snart skulle føde. 

Når folk deler scanningsbilleder på fx. Facebook bliver man ekstrem misundelig. Man lærer med tiden at ignorer dem, nogle gange skriver jeg ikke engang tillykke, hvilket også gør ondt. 

Men det væreste er når folk holder det hemmeligt, ikke at de er gravide men alt omkring det. Selvom det gør ondt vil man gerne være med ligesom alle andre. 
Har heldigvis mange børn i min familie og omgangskreds som jeg elsker overalt på jorden. De betyder meget for mig og det varmer ens kommende moder hjerte med al det kærlighed de giver tilbage. 

Jeg har efterhånden lært at håndtere mine følelser omkring andre folk glædelige situation. 
Men jeg har så svært ved at forstå at folk ikke viser deres glæde og næsten ikke er positiv påvirket af deres held. Vi ser det jo  som verdens største mirakel, som det jo egentlig også er.  Men knap 10 års kamp sætter jo også sine spor i ens hoved. 

Lige et lille indlæg omkring nogle af mine følelser i denne fertilitetsverden. 

/Venterstadigpaastorken 


mandag den 26. oktober 2015

Fyldte wraps

Fyldte wraps med oksekød. 


Opskrift: 
500 gr. Oksekød
1 dåse syltede paprika
1 løg
1 dåse tomatpuré
Krydderier 
Revet ost
1 pakke wraps

Brun kødet på panden sammen med hakket løg og paprika. 
Når det er brunet tilsæt tomatpuré og krydderier. 

Kødfyldet kommes i en wraps sammen med revet ost. 
De lukkes og lægges i et ovnfad. 
Der drysses revet ost over. 

200 grader i 10 min. Ved varmluft. 

Der serveres med avokado, tomat, agurk, majs eller hvad du har lyst til. 





lørdag den 24. oktober 2015

Mad

Man kan jo finde mange opskrifter på fertilitetsvenlig mad. 

Jeg har dog valgt at undgår: 
Sukker
Hvid pasta
Hvide ris
Kartofler

Jeg prøve at spise varieret og sundt. 

Morgenmad: 1 håndfuld mandler, 1 skive rugbrød med ost. 

Middagsmad: 2 skiver rugbrød med pålæg.

Aftensmad: Variere meget og vil løbende ligge opskrifter og ideer op. 

Mellemmåltider: Frugt og nødder. 

Dessert/snack: Sandkage med lidt nutella på, ISIS is uden sukker og grovkiks med smør. 

Her på billedet er et af mine yndlingssalater: Tomat, agurk, rødløg, salat, tranebær og peanuts. 
Normal plejer jeg også at have avokado i.



Jeg har købt bogen: spis dig gravid som jeg bruger som inspiration. 
Mit mål er bare at holde mit insulin niveau stabilt, så det forhøjer min chance for at ægget sætter sig fast. 
Det eneste tidspunkt hvor jeg spiser "usundt" er når vi er til fødselsdag osv. Dog prøver jeg på at "synde" så lidt som muligt. Men nyder også en gang i mellem at give mig selv lov til at nyde fx. 1 stykke chokolade. 

Jeg er ikke fanatisk, men prøver at gøre mit bedste og føler der overhoveder ikke som en straf, for kan se at min krop har ændret sig. 

Har dog kun tabt nogle få kilo og skal heller ikke tabe flere. Men min lille topmave er blevet lidt mindre. 

Der går nogle måneder før jeg skal i gang med næste behandling, så min krop kan nå blive mere klar end den er :) 





fredag den 23. oktober 2015

Tegn på du har været i behandling længe ;-)

* Når humørsvingninger ikke kun er forbindelse med menstruation. 

* Når du ser barnevogne og gravide maver over alt. 

* Når du er medlem i flere fertilitetsgrupper på Facebook. 

* Når det kan være svært at glædes over andres graviditeter. 

* Når køleskabet har en hylde til medicin.

* Når du har en liste med børne navne.

* Når du ændre dine madvaner igen og igen. 

* Når du har kørt i en familie bil i mange år uden at have børn. 

* Når din menstruation cyklus er er præcist skrevet op. 

* Når du, for gud ved hvilken gang, køber de sidste bind eller tampax inden 9 måneders pause. 

* Når dit maveskin er blevet til en nålepude. 

* Når man bruger ord som æg og sæd uden at tænke på landbruget.  

* Når du læser med her :)

torsdag den 22. oktober 2015

Fandt dette billede på min telefon

Det er fra et af mine mange ægudtagninger. 

Lige den dag er en af de bedste dage i mine behandlingsforløb. Man er fuld af håb og drømme. Inden dagen er omme er æggebasserne er kommet godt ud og ligger allerede og hygger sig med sædbamserne :-)



Alle min ægudtagninger er gået hurtig og rimelig smertefrit. 
Jeg får altid lagt droppet så langt oppe, da jeg altid får blå mærker og det er træls at alle skal spørge om hvorfor og hvordan :) 

Jeg er altid i godt humør denne dag. 
Vi starter dagen med noget morgenmad også plejer jeg at få 2 panodiler og en lille sjov blå pille. :-)

Vi drager afsted :-) 

Når jeg kommer til klinikken, starter de med at lægge droppet og jeg kan hvile mig til det bliver min tur. 
Jeg er lidt "fuld" og rundt på gulvet, de søde sygeplejersker hjælper mig med at blive anbragt ordentlig. De pakker mig ind og jeg får en blodtryksmåler på armen. 
Jeg er klar parat til oplevelsen. 
Lægen lokalbedøver mig og giver mig noget morfin, de tager æggene ud. 
Kan huske at jeg hver gang prøver at følge med på skærmen, men det er lidt svært når man sejler lidt rundt. 

Efter det hele er overstået nyder jeg virkelig en god lur og derefter er jeg klar til hjemturen. 

Det var et lille indlæg om ægudtagning og hvordan det foregår. 


Venterstadigpaastorken





søndag den 18. oktober 2015

Medicin

Dette har været en stor del i mit liv de sidste mange år. 
Jeg har flere gange følt at jeg har tømt et apotek. 
Heldigvis har jeg været medlem i Danmark og derved sparet en masse penge. 
Hver gang jeg har skulle hente noget nyt medicin har jeg tænkt, nu er det sidste gang. Gået derfra med et smil. 


Men det var en del grænseoverskridende for mig at pakke alle de forskellige ting ud, især i starten. Det var almindelig sprøjter, væsker der skulle blandes, piller, næsespray og gel der skulle tages som stikpiller. Men heldigvis kommer man hurtig ind i det hele, men har styr på alt, hvordan skal der opbevares, hvornår og hvordan det skal tages. Heldigvis er sygeplejeskerne rigtig gode til at hjælpe en i gang når man skal prøve noget nyt :-)

Hvorfor har jeg egentlig lavet denne blog? 

Det har jeg fordi jeg selv tit har manglet et sted, hvor man kan finde inspiration om behandlingsverden, hvor man kan læse de ærlige historie. Man føler sig hurtig alene, jeg har dog i mange år været med i forskellige grupper på Facebook, de har givet mig meget. Man har brug for at skrive med nogen der er i samme situation og som forstår en 100%. 
Jeg vil her på bloggen fortælle om mine tanker, behandlinger og hvad der ellers falder mig ind. 
Svarer også gerne på spørgsmål :) 


fredag den 16. oktober 2015

Dengang den hele begyndte

Jeg mødte min mand for over 13 år siden. Da vi nærmede os afslutningen på vores uddannelser, smed jeg p-pillerne. Det er ca. 10 år siden. Men efter et par år  uden der skete noget, tog vi forbi lægen.
Min mand skulle aflevere en lille prøve ved en gynækolog, vi havde dog en fornemmelse af at dette vil komme til at tage noget tid for os -men ligefrem 10 år og stadig uden nogen baby, rakte vores fantasi heldigvis ikke til dengang. 


Vi fik svar på prøven, det var faktisk ingen levende sædceller, vi blev derfor henvist til Brædstrup fertilitetsklinik. 
Her startede en helt ny verden, vi skulle lige pludselig til at sætte os ind i en masse nyt. Blandt andet nye ord, forkortelser -alt var nyt og spændende. 

Nåleskræk:
Jeg var angst for nåle, bare de indledende blodprøver var en kamp for mig. Hvis nogen dengang havde fortalt mig hvor mange nåle jeg skulle have i min krop, havde jeg løbet skrigende væk. 
Jeg måtte virkelig snakke med mig selv for at komme igennem det. Min søde kæreste stak mig også de første mange gange, da jeg ikke selv kunne kigge på nålen. 

Tak for du tog dig tid til at læse mit første rigtige indlæg. 

Venterstadigpaastorken

Velkommen til min nye blog :)

Jeg vil her fortælle om alle mine oplevelser i fertilitetsverdenen. 
Kort fortalt så startede vi i 2007 hvilket nu er 8 år siden og vi venter stadig på storken. 
Jeg vil dele lækre opskrifter, mine erfaringer, tanker, frustrationer osv.

Vi er begge i starten af 30'erne :)

Mange hilsner herfra.